Katalog 2022
- MINE FARGER-
Om det subjektive, - contra objektive farvevalg.
Tekst: Søren Rosberg
TEKNIK
Brugen af en plan flade, evt. lærred, dertil linje, form og farve, er blandt de få virkemidler billedkunstneren har til rådighed under et værks tilblivelse, - dertil kommer kunstnerens formåen, såsom talent, intuition, viden og erfaring. Uden yderligere forudsætninger end disse, - kan stor kunst realiseres, - forudsat at disse elementer bringes i spil indtil den ønskede konstellation er opnået. Med andre ord, - næsten ingen konkrete regler eller fremgangsmåder sikrer et værks vej mod den legitimitet, som kendetegner begrebet ”kunst”. Her er det talentet der må og skal bære hele vejen! I dette subjektive frirum, - hvor kunstneren skal foretage mange komplekse valg, - vil visse eviggyldige principper selvsagt være til stor hjælp. Navnlig hos de græske filosoffer og matematikere,
-eksempelvis Euklid og Arkimedes, - fandt billedkunstneren objektive muligheder. Mest kendt er nok ” det gyldne snit”. Som mange kunstnere benytter sig af i billede-opbygningen, - kendt som komposition. Dertil perspektivets opdagelse og udvikling i renæssancens Italien og Tyskland.
I sin dagbog, - kort før sin død i 1967 skrev Johannes Itten denne sætning: „ligesom et ord først får sin klare betydning i sammenhæng med andre ord, får de enkelte farver først deres klare udtryk og nøjagtige betydning i sammenhæng med andre farver.“
FARVE
Først i 1700-tallet med indsat af videnskabsmænd som Newton og Goethe, - fandt man ud af at dagslys kunne spaltes. Først ved at lede lyset gennem en tynd spalte i et mørkelagt rum og derefter ført gennem et fint slebet glasprisme, - Det hvide lys åbenbarede sig på en i forvejen hvid flade, - indsat i det mørke rum? De smukkeste farver, - i en fastlagt ordnet rækkefølge fra de lyse / varme mod de mørke / koldere farver, viste sig på den hvide flade. Først nu forstod man det farvespil man oplever i et naturfænomen som ” regnbuen ”, der viste farverne i samme rækkefølge. De tusindvis af små regndråber spaltede dagslyset på samme måde som var de ført gennem glasprismet i eksperimentet. Goethe ca.1810,- opstillede farverne i en seksdelt cirkel, men det var først i 1920erne kunstnerne fik en egentlig farvelære, - indeholdende en ny farvecirkel.
Den schweiziske maler, kunstpædagog og kunstteoretiker Johannes Itten, - der underviste fra 1919 til 1922 ved den nyoprettede Bauhaus-skole i Weimar, - fik sammen med lærerkræfter som Kandinsky og Klee stor indflydelse på datidens kunstnere og kunststuderende, - hvor man efter nye principper, ønskede at uddanne malere, designere og arkitekter i at sammentænke kunst, kunsthåndværk og arkitektur, i en form der var tilpasset den industrielle tidsalder. Han udarbejdede en samlet farveteori til sine studerende, - hvor han indsatte farverne i en farvecirkel, som muliggjorde arbejdet med div. farveklange og kontraster. Dertil og vigtigst, - fandt han frem til syv objektive regler, - hvorunder man kunne anskue farvernes kontrastforhold. Itten tog sit udgangspunkt i de tre primærfarver, som er rød, gul og blå. Disse tre, - også kaldet grundfarver, - er farver man ikke kan blande sig frem til. Blander man to af disse grundfarver får man en af de sekundære farver, - div. orange, grøn eller violet.
Det samlede arbejde Itten ” åbenbarede ” for os, er absolut epokegørende, og man skulle tro at kunstnerne herefter gjorde brug af denne nye viden. Desværre så man og ser man alt for ofte det subjektive farvevalg anvendt, - ikke udelukkende i maleriet, - men i hele det virvar af farver reklamebranchen udsætter os for, - ja overalt hvor man anvender farver i det offentlige rum! Dette farveorgie forstyrrer øjets søgen efter pauser, harmoni, og balance etc. Det koster den menneskelige krop og hjerne megen energi at frasortere alle disse unødige farveindtryk som vi dagligt, - ubevist, - tvinges til at tage stilling til.
Siden Lillian Presthus, - først i 1980erne, - begyndte karrieren som billedkunstner, har farven haft den allerstørste betydning for hende, - dels som medie, dels som et værktøj hun har kunnet bruge i selve kompositionsarbejdet. Da hun som studerende ved Vestlandets Kunstakademi i Bergen, - modtager undervisning i farelære og dermed bliver bekendt med Ittens farveteori, - er hun hurtigt på egne ben, - idet hun optager de syv objektive kontrast-forhold, som er en del af forudsætningen for at kunne forstå og tænke i farver.
Er man som hun, - fra naturens side, - begavet med en sikker farvesans, - kan de store, - helt spektakulære resultater, - finde vej til den flade hvor ” dramaet ” kan udfolde sit potentiale. Hun ved også, - som i ” kaosteorien”, - at sommerfuglens flaksen med vingen, - teoretisk set, - kan medføre storm på den modsatte side af kloden. I vores problematik er det farven i øverste højre side, - som skal korrigeres af hensyn til en farve i nederste venstre side af billedet. Princippet er det samme, - og kræver interagering. Eller hvor meget rød farve kan et overvejende grønt billede tåle, - før det går udover balancen i farvernes ” vægt ”. Svaret er ca.10%, - da rød og grøn er komplementar-farver, - omtrent med samme dominerende kontrast-forhold, - som gør sig gældende for forholdet mellem sort og hvidt. Desuden er kontrastforholdet mellem kold og varm, - grøn og rød, - noget nær det optimale for to farver. Om Presthus`s maleri går mod en yderligere opløsning af det figurative element og ind i renset form, - fri af det anekdotiske indhold, - og ind i det rene nonfigurative maleri, - bliver spændende at følge over de kommende udstillinger!
De senere år har Presthus selv påtaget sig undervisnings-arbejdet, - og med hende er Johannes Itten atter i arbejde. Arbejdet er vigtigt siger hun. ” Jeg ser kunstnere uden nogen form for bevidsthed for farvens betydning. De maler med tuberne, - men hvilken betydning har det ¨? For farven, - ingen! Det hele drukner i et kulørt farvehav, - og ingen vil senere påtage sig ansvaret for generationens fejltrin. Derefter vil glemslen overtage de fysiske spor, - af èn i øvrig stor indsats på andre og helt relevante områder! Bevidstgørelse af vår tids to største problemer, - klimaet og krigen!
Derfor siger jeg til mit publikum, - fortsætter Presthus.”Søg viden! Den viden du herefter bliver delagtiggjort i, - vil være særdeles brugbar i de mange små valg som samlet set bliver til dit livs farvesætning, - det gælder din bolig, din påklædning, køb af blomster, ny bil, samt ikke mindst, - køb af kunst, - etc. Vi har alle fra fødslen et subjektivt farvesyn! Hvilken farve kan jeg bedst lide? Hvad er din yndlingsfarve? Alle foretager subjektive valg af farver, - men ikke alle valg og blandinger falder lige heldigt ud! Som i de valg en kunstner må tage, - vil du med kendskab til det af Itten skabte objektive farveunivers, - kunne minimere fejl i de før ovennævnte eksempler. Med dit nye farvesyn (kompas) undgår du kulørte og skingre farvesammensætninger, og som kunstneren kan du stemme dit instrument, farven, til at skabe harmoni og ro i dit liv. Kunst derimod, - tillige spænding og dramatik ”.
København, - august 2022. Søren Rosberg.
Henvisninger:
Denne artikel refererer til Johannes Itten. ” Farvekunsten elementer ” Borgens Forlag. (ikke i handel mere, - men fås sandsynligvis stadig antikvarisk i både dansk og norsk oversættelse.)
I norsk oversættelse. Johannes Itten ” Farvekunstens og dens elementer ” Forlaget Adlibris.
- MINE FARGER-
Om det subjektive, - contra objektive farvevalg.
Tekst: Søren Rosberg
TEKNIK
Brugen af en plan flade, evt. lærred, dertil linje, form og farve, er blandt de få virkemidler billedkunstneren har til rådighed under et værks tilblivelse, - dertil kommer kunstnerens formåen, såsom talent, intuition, viden og erfaring. Uden yderligere forudsætninger end disse, - kan stor kunst realiseres, - forudsat at disse elementer bringes i spil indtil den ønskede konstellation er opnået. Med andre ord, - næsten ingen konkrete regler eller fremgangsmåder sikrer et værks vej mod den legitimitet, som kendetegner begrebet ”kunst”. Her er det talentet der må og skal bære hele vejen! I dette subjektive frirum, - hvor kunstneren skal foretage mange komplekse valg, - vil visse eviggyldige principper selvsagt være til stor hjælp. Navnlig hos de græske filosoffer og matematikere,
-eksempelvis Euklid og Arkimedes, - fandt billedkunstneren objektive muligheder. Mest kendt er nok ” det gyldne snit”. Som mange kunstnere benytter sig af i billede-opbygningen, - kendt som komposition. Dertil perspektivets opdagelse og udvikling i renæssancens Italien og Tyskland.
I sin dagbog, - kort før sin død i 1967 skrev Johannes Itten denne sætning: „ligesom et ord først får sin klare betydning i sammenhæng med andre ord, får de enkelte farver først deres klare udtryk og nøjagtige betydning i sammenhæng med andre farver.“
FARVE
Først i 1700-tallet med indsat af videnskabsmænd som Newton og Goethe, - fandt man ud af at dagslys kunne spaltes. Først ved at lede lyset gennem en tynd spalte i et mørkelagt rum og derefter ført gennem et fint slebet glasprisme, - Det hvide lys åbenbarede sig på en i forvejen hvid flade, - indsat i det mørke rum? De smukkeste farver, - i en fastlagt ordnet rækkefølge fra de lyse / varme mod de mørke / koldere farver, viste sig på den hvide flade. Først nu forstod man det farvespil man oplever i et naturfænomen som ” regnbuen ”, der viste farverne i samme rækkefølge. De tusindvis af små regndråber spaltede dagslyset på samme måde som var de ført gennem glasprismet i eksperimentet. Goethe ca.1810,- opstillede farverne i en seksdelt cirkel, men det var først i 1920erne kunstnerne fik en egentlig farvelære, - indeholdende en ny farvecirkel.
Den schweiziske maler, kunstpædagog og kunstteoretiker Johannes Itten, - der underviste fra 1919 til 1922 ved den nyoprettede Bauhaus-skole i Weimar, - fik sammen med lærerkræfter som Kandinsky og Klee stor indflydelse på datidens kunstnere og kunststuderende, - hvor man efter nye principper, ønskede at uddanne malere, designere og arkitekter i at sammentænke kunst, kunsthåndværk og arkitektur, i en form der var tilpasset den industrielle tidsalder. Han udarbejdede en samlet farveteori til sine studerende, - hvor han indsatte farverne i en farvecirkel, som muliggjorde arbejdet med div. farveklange og kontraster. Dertil og vigtigst, - fandt han frem til syv objektive regler, - hvorunder man kunne anskue farvernes kontrastforhold. Itten tog sit udgangspunkt i de tre primærfarver, som er rød, gul og blå. Disse tre, - også kaldet grundfarver, - er farver man ikke kan blande sig frem til. Blander man to af disse grundfarver får man en af de sekundære farver, - div. orange, grøn eller violet.
Det samlede arbejde Itten ” åbenbarede ” for os, er absolut epokegørende, og man skulle tro at kunstnerne herefter gjorde brug af denne nye viden. Desværre så man og ser man alt for ofte det subjektive farvevalg anvendt, - ikke udelukkende i maleriet, - men i hele det virvar af farver reklamebranchen udsætter os for, - ja overalt hvor man anvender farver i det offentlige rum! Dette farveorgie forstyrrer øjets søgen efter pauser, harmoni, og balance etc. Det koster den menneskelige krop og hjerne megen energi at frasortere alle disse unødige farveindtryk som vi dagligt, - ubevist, - tvinges til at tage stilling til.
Siden Lillian Presthus, - først i 1980erne, - begyndte karrieren som billedkunstner, har farven haft den allerstørste betydning for hende, - dels som medie, dels som et værktøj hun har kunnet bruge i selve kompositionsarbejdet. Da hun som studerende ved Vestlandets Kunstakademi i Bergen, - modtager undervisning i farelære og dermed bliver bekendt med Ittens farveteori, - er hun hurtigt på egne ben, - idet hun optager de syv objektive kontrast-forhold, som er en del af forudsætningen for at kunne forstå og tænke i farver.
Er man som hun, - fra naturens side, - begavet med en sikker farvesans, - kan de store, - helt spektakulære resultater, - finde vej til den flade hvor ” dramaet ” kan udfolde sit potentiale. Hun ved også, - som i ” kaosteorien”, - at sommerfuglens flaksen med vingen, - teoretisk set, - kan medføre storm på den modsatte side af kloden. I vores problematik er det farven i øverste højre side, - som skal korrigeres af hensyn til en farve i nederste venstre side af billedet. Princippet er det samme, - og kræver interagering. Eller hvor meget rød farve kan et overvejende grønt billede tåle, - før det går udover balancen i farvernes ” vægt ”. Svaret er ca.10%, - da rød og grøn er komplementar-farver, - omtrent med samme dominerende kontrast-forhold, - som gør sig gældende for forholdet mellem sort og hvidt. Desuden er kontrastforholdet mellem kold og varm, - grøn og rød, - noget nær det optimale for to farver. Om Presthus`s maleri går mod en yderligere opløsning af det figurative element og ind i renset form, - fri af det anekdotiske indhold, - og ind i det rene nonfigurative maleri, - bliver spændende at følge over de kommende udstillinger!
De senere år har Presthus selv påtaget sig undervisnings-arbejdet, - og med hende er Johannes Itten atter i arbejde. Arbejdet er vigtigt siger hun. ” Jeg ser kunstnere uden nogen form for bevidsthed for farvens betydning. De maler med tuberne, - men hvilken betydning har det ¨? For farven, - ingen! Det hele drukner i et kulørt farvehav, - og ingen vil senere påtage sig ansvaret for generationens fejltrin. Derefter vil glemslen overtage de fysiske spor, - af èn i øvrig stor indsats på andre og helt relevante områder! Bevidstgørelse af vår tids to største problemer, - klimaet og krigen!
Derfor siger jeg til mit publikum, - fortsætter Presthus.”Søg viden! Den viden du herefter bliver delagtiggjort i, - vil være særdeles brugbar i de mange små valg som samlet set bliver til dit livs farvesætning, - det gælder din bolig, din påklædning, køb af blomster, ny bil, samt ikke mindst, - køb af kunst, - etc. Vi har alle fra fødslen et subjektivt farvesyn! Hvilken farve kan jeg bedst lide? Hvad er din yndlingsfarve? Alle foretager subjektive valg af farver, - men ikke alle valg og blandinger falder lige heldigt ud! Som i de valg en kunstner må tage, - vil du med kendskab til det af Itten skabte objektive farveunivers, - kunne minimere fejl i de før ovennævnte eksempler. Med dit nye farvesyn (kompas) undgår du kulørte og skingre farvesammensætninger, og som kunstneren kan du stemme dit instrument, farven, til at skabe harmoni og ro i dit liv. Kunst derimod, - tillige spænding og dramatik ”.
København, - august 2022. Søren Rosberg.
Henvisninger:
Denne artikel refererer til Johannes Itten. ” Farvekunsten elementer ” Borgens Forlag. (ikke i handel mere, - men fås sandsynligvis stadig antikvarisk i både dansk og norsk oversættelse.)
I norsk oversættelse. Johannes Itten ” Farvekunstens og dens elementer ” Forlaget Adlibris.
|
The movement of colour |
|
Landscape |
|
My colors |
|
Digitalis purpurea |
|
From the series: Transitions |
|
In my garden |
|
Charlie |
|
Portrait with wallpaper |
|
Good girl |
|
PETIT POINT |
|
Texts |
|
VIDEO 2022 |
|
CV |
|
LINKS |
|
CONTACT |
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
| 1-7 | |
| av 7 | |